Det kan vi bibringe kinesiske børnehaver
Mange kinesiske børnehaver eksperimenterer med nye måder at drive børnehave på - ofte efter skandinavisk forbillede. Alligevel er der områder, hvor vi stadig kan inspirere, fortæller Benedicte Riis, der har rejst tre måneder i Kina, besøgt børnehaver og optrådt med sang, musik og sin magiske H.C. Andersen kuffert.
" Kinesiske børnehaver mangler ideer og kreativ tilgang, leg, fri fantasi og hittepåsomhed i nære såvel som overordnede sammenhænge. Det at skabe et frugtbart rum hvor både et vi, et du og et jeg kan vokse og gro som sunde planter og blomster - ganske efter den europæisk romantiske børnehavetanke - er stadig noget vi kan hjælpe hinanden med", vurderer Benedicte.
"H. C. Andersens figurer og livsfortællinger er vidunderlige og fortryllende i et meget jordnært og materielt fikseret miljø, hvor der tilsyneladende er nok af alting bortset fra sammenhængskraft og energi til at fyre fantasiraketten af."
Ny bog udkommer i april
Benedicte Riis udkommer 27.april med bogen "The TRICK of Hans Christian Andersen" på dansk, engelsk og kinesisk.Heri beskriver hun sin rejse og fremhæver 12 trin i en skitseret H. C. Andersen fremtidspædagogik.
